Er I underlagt hvidvaskloven?

Kun visse virksomhedstyper skal overholde hvidvaskloven. Find ud af, om det gælder jer

Langt fra alle er omfattet af hvidvaskloven

Faktisk er de færreste virksomheder underlagt hvidvaskloven og skal opfylde dens krav. Kun de virksomheder og personer med størst risiko for at blive misbrugt til hvidvask er omfattet – disse er til gengæld særligt forpligtede til at holde øje med og reagere på mulig hvidvask.

Hvidvaskloven gælder bl.a. for:

Advokater

Revisorer

Banker

Spiludbydere

Bogholdere

Pensionsselskaber

Ejendomsmæglere

Kapitalforvaltere

Desuden gælder hvidvaskloven for virksomheder og personer, som:

  • Håndterer finansielle transaktioner
  • Hjælper andre med at stifte og oprette virksomheder
  • Administrerer eller drifter andre virksomheder
  • Køber eller sælger fast ejendom for andre
  • Åbner eller forvalter bankkonti for andre
  • Forvalter formuer på vegne af andre

For særligt interesserede findes den fulde definition i paragraf 1 i hvidvaskloven

Husk registrering i Erhvervsstyrelsens hvidvaskregister

En særlig undergruppe af de virksomheder og personer, som er underlagt hvidvaskloven, er i øvrigt forpligtede til at oprette sig i Erhvervsstyrelsens register til bekæmpelse af hvidvask. Du skal oprette dig, hvis du opfylder ét af følgende kriterier:

  1. opretter virksomheder for andre end dig selv
  2. er professionelt ledelsesmedlem
  3. er professionel aktionær (fungerer, som nominee i en virksomhed på vegne af andre)
  4. er fondsforvalter (både forvaltere eller administrator af en fond)
  5. tilbyder er c/o adresse for kunder

OBS: der er krav om, at du registrerer dig, inden du begynder at udøve ovenstående aktiviteter. 

Mere om hvidvask

Vil du læse mere om hvidvask og hvidvaskloven, har vi samlet det hele for dig her

Blev det for langhåret?

Så er der hjælp at hente 🙂 . Skriv endelig til os med små og store spørgsmål om hvidvaskloven, så hjælper vi dig videre.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.